*** MIN VERDEN *** Maskerne Jeg mistede dig Stilhedens brus Et sejlskib i havnen

7

Maskerne Maskerne vi bærer er så flotte. Ikke kun dig og mig, men alle dem der maskerne bærer - indtil de falder for den næste dom - den næste usandhed. I ville ryste I jeres indre, om I mine tanker kunne læse. Oplevelserne, skuffelserne, det posetive det negative. Forsvunden i en forlorenhed, hvor vi alle bære masker. Det er jo en del af det, at vi er mennesker, eller er det? Til sidens begyndelse.

Jeg mistede dig. Jeg kan ikke nå dig, for min tid er gået. Så sikkert som solen går ned bag træerne i skoven. Jeg mistede dig, du gik med tiden, vinden. Fandt andre veje, du mente var dig. Jeg vil altid have dig, helt indenfor, som foråret, der altid kommer, selvom kulden ikke har sluppet sit tag. Til sidens begyndelse.

Stilhedens brus. Stilheden er her som et brus fra havet, hvor du kan gå din tur langs med vandet. Du har mistet en ven - du måtte væk - ud til stilheden ved havet. Her måtte du fastholde det hele i stilhedens store brus. Til sidens begyndelse.

Et sejlskib i havnen Et sejlskib i havnen vugger blidt i stilheden omkring den smukke fjord. Min radio der bryder den fredfyldte ro, fortæller om en verden, der nu igen er i krig. Med fortvivlede flygtninge, med børn og få ejendele, atter på flugt. På flugt til et sted uden forfølgelse, uden mord. Som skibet, der fredfyldt vugger i havnen. Til sidens begyndelse.